- 21. januar 2021
Håndlavet meditationsstol i dansk design

Historien om Balanzen er historien om venskab, kærlighed til træ, meditation og funktionelt design.
Det er en fortælling om, hvordan en god ide kan udvikle sig til et æstetisk møbel til glæde for alle, som ønsker at udvikle sig inden for balancetræning, kropsholdning og meditation.

Hvordan blev stolen til?
Vi fik ideen til denne originale meditationsstol i vores søgen efter en jordnær og afslappet siddestilling, som ikke krævede ekstrem fleksibilitet. Interessen for meditation fik vi som voksne og vi fandt at der manglede meditationsskamler / meditationsbænke / meditationsstole på markedet, hvor balancepunktet kunne isoleres, og som ikke belastede knæ og ankler for meget.
At arbejde med træ
Der har været mange prototyper og afprøvede ideer undervejs, før vi nåede frem til det design som stolen har i dag. Vi har nydt processen, både den skabende og den udførende. Duften af træet, når vi har arbejdet med forskellige klassiske og moderne forarbejdningsteknikker.
Vi går imod en produktion, hvor maskiner vil få en større rolle, men indtil nu, har vi haft hver enkelt del af meditationsstolen i hænderne rigtig mange gange. Både for at kvalitetssikre, hvert enkelt stol, men også fordi vi elsker at arbejde med træ.
Vi er utroligt stolte af resultatet og glæder os til at flere får gavn af de kvaliteter stolen har.
Kærlig hilsen, Jeppe & Kristoffer